Vordingborg Erhvervsforening inviterer medlemmer til 16-19 møde onsdag den 11. september 2024. Vi skal denne gang ud på en sejltur med Færgen Ida og bl.a. se den nye Storstrømsbro.

Vi mødes på Vordingborg Havn senest kl. 16.00, hvor vi stiger på en bus, som kører os til Stubbekøbing Havn hvor vi stiger ombord på Færgen Ida.

Ida sejler os til byggeriet af den nye Storstrømsbro, og undervejs vil Helene Urth, direktør i Business Vordingborg, fortælle om den grønne udvikling i Vordingborg Kommune samt ambitionen om Vordingborg som Østdanmarks kraftcenter for grøn energi.

Mens vi får lov at komme helt tæt på den nye bro, vil Projektleder Ulrik Winther Blindum fra Besøgscenter Storstrømsbroen fortælle os om byggeriet af broen.

Herefter sejler vi til Vordingborg Havn, hvor Havnedirektør Jan-Jaap Cramer orienterer om udviklingen på Vordingborg Havn. Undervejs vil der blive serveret en sandwich og lidt at drikke. Kl. 18.50 slutter vi af og vi kommer i land på Vordingborg Havn foran kontorbygningen, hvor bilerne er parkeret.

Vi glæder os til at se dig til spændende program på vandet.

Tilmelding senest onsdag den 4. september 2024. Vær opmærksom på, at der ved for sent afbud eller udeblivelse vil blive opkrævet et gebyr på 200 kr.

Afbud kan senest ske den 4. september, 2024.

Det er først til mølle, da der er begrænset antal pladser på færgen.

Bemærk, at arrangementer kun er for medlemmer af Vordingborg Erhvervsforening. Nye medlemmer er altid velkomne!

Events




Ingen at vise