Traditionen tro står Vordingborg Erhvervsforening i spidsen, når erhvervslivet i Vordingborg Kommune skal fejres, og særligt udvalgte virksomheder eller erhvervsfolk skal hædres med priser.
Vinderne af dette års erhvervspriser vil således blive afsløret ved en stor prisfest den 25. januar 2024 på STARS i Vordingborg.
Priserne uddeles af Vordingborg Erhvervsforening – i samarbejde med Lollands Bank, Møns Bank, Vordingborg Kommune og Business Vordingborg
Det bliver en forrygende god start på 2024, hvor vi mødes for at hylde erhvervslivets succeser og anerkender det hårde arbejde, der ligger bag de gode historier som fylder i vores kommune.
Vi begynder aftenen med velkomstbobler og ønsker hinanden godt nytår. Imellem prisuddelingerne vil der blive serveret en lækker middag, og så vi har desuden sørget for at aftenen byder på inspirerende og højaktuelle oplæg fra blandt andet direktør i Clever, Casper Kirketerp-Møller.
Dommerkomiteen består i år af:
Finn Pedersen, filialdirektør, Lollands Bank
Bart Gyldenløve Roetink, erhvervschef, Møns Bank
Pia Wamberg, kommunalbestyrelsesmedlem, Vordingborg Kommune
Helene Urth, direktør, Business Vordingborg
Steffen Steffensen, bestyrelsesformand, Business Vordingborg
Willi Becke, bestyrelsesmedlem, Vordingborg Erhvervsforening
Jacob Møller, bestyrelsesformand, Vordingborg Erhvervsforening
Vi glæder os til at se dig til et brag af en prisfest!
Deltagerprisen for medlemmer er 400 kr. og for ikke medlemmer 650 kr.
Prisen er eksklusiv moms.
Tilmelding kan foretages via formularen herunder – (Tilmeldingsfrist: 19/1-2024. Arrangementet er begrænset til 120 deltagere)