Pressemeddelelse, fredag den 3. november 2017
I går, allerede en uge før selve afholdelsen af Erhvervsprisen 2017, var alle 110 billetter til årets erhvervsprisuddeling udsolgt, hvilket er historisk!
”Vi glæder os over den massive opbakning, der er til Erhvervsprisen i år! Det er fantastisk, at vi allerede kan melde udsolgt en uge inden arrangementet afholdes!.” – udtaler malermester Willi Becke, formand for dommerkomitéen og medlem af Vordingborg Erhvervsforenings bestyrelse.
I år afholdes Erhvervsprisen torsdag den 9. november på Hotel Frederiksminde. Denne aften afsløres de endelige vindere af hhv. prisen som Årets Mikrovirksomhed 2017 og Erhvervsprisen 2017. Den store erhvervspris overrækkes af borgmesteren. Efterfølgende vil vi fejre prisoverrækkelserne med en 3-retters middag, og aftenen afrundes med et inspirerende indlæg ved Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet og professor i social antropologi.
Ville du også gerne have været med til denne fejring af det lokale erhvervsliv, så er det muligt at blive skrevet på venteliste ved at kontakte Vordingborg Erhvervsforenings sekretariat på telefon 55 34 03 93 eller mail info@vordingborgerhverv.dk.
Vinderne af årets erhvervspriser annonceres i de lokale aviser efter arrangementet.
For yderligere information, kontakt venligst: Willi Becke Formand for dommerkomitéen og medlem af Vordingborg Erhvervsforenings bestyrelse på tlf. 40 77 77 28.
Sponsorer: