Igen i år uddeler Vordingborg Erhvervsforening – i samarbejde med Lollands Bank, Møns Bank, Vordingborg Kommune og Business Vordingborg – årets erhvervspriser!

Der er nu åben for at indstille virksomheder til Erhvervsprisen 2025 og Bæredygtighedsprisen 2025!

Prisuddelingen vil finde sted torsdag den 29. Januar 2026. Tilmeldingen til arrangementet vil være tilgængelig på foreningens hjemmeside senere på året. Vi giver også besked, når tilmeldingen åbner via nyhedsbrev.

Erhvervsprisen 2025 bliver tildelt en virksomhed i Vordingborg Kommune, som i årets løb har udmærket sig gennem eksempelvis:

  • en særlig indsats for erhvervsudviklingen i Vordingborg Kommune
  • økonomisk vækst
  • skabelse af arbejdspladser
  • særlige tiltag over for medarbejdere
  • innovation
  • internationalisering

Bæredygtighedsprisen 2025 tildeles virksomheder, der arbejder for den grønne omstilling med bæredygtige tiltag, der hjælper både virksomheden selv, deres medarbejdere, kunder og vores klima. Alle bæredygtige initiativer kan tages i betragtning, når dommerkomiteen udvælger vindervirksomheden.

 

Du kan indstille en virksomhed til Erhversprisen 2025 og/eller Bæredygtighedsprisen 2025 i formularen herunder. Du er ikke forpligtet til, at indstille virksomheder i begge kategorier.